Statens Kunstfond gjorde i en pressemeddelelse den 18 . juni opmærksom på ændringer og nye tiltag i en række af de puljer for musik, som har frist til august.

Blandt andet gør et nyt tiltag i puljen Koncertvirksomhed og Musikfestivaler samt Orkestre, bands, kor og ensembler det muligt at søge tilskud for en toårig projektperiode, hvor det førhen kun har været muligt at søge for ét år ad gangen. 

Dertil kan rytmiske spillesteder i 2021 søge om tilskud til netværksspillesteder under puljen Koncertvirksomhed og Musikfestivaler. Netværksspillesteder er et lokalt netværk af musikforeninger og koncertforeninger, der kan søge til at udfolde et fælles program på tværs af lokalområder og musikalske genrer for at skabe et bæredygtigt musikmiljø og løfte sig i kvalitet. 

Ydermere lægges op til større fokus på vidensdeling. F.eks. skal ansøgere til puljen Børn og unge - læringsmiljøer og talentudvikling være opmærksomme på, at der for musikpædagogiske projekter skal være en plan for vidensdeling af projektets erfaringer med andre relevante aktører.

Få et samlet overblik

Statens Kunstfond opfordrer også til, at alle ansøgere løbende holder øje med de nye puljer, der kommer til i forhold til de hjælpepakker, regeringen har vedtaget i anledning af COVID-19. Desuden kan der forkomme løbende ændringer i ansøgningsfristerne til de eksisterende puljer. Følg med her 

Læs hele pressemeddelelsen fra Statens Kunstfond her