01.11 SOLBORG, SKJØDT & Dörner / Frisk Frugt

Frisk Frugt. Foto: Nina Mouritzen
Frisk Frugt. Foto: Nina Mouritzen

Frisk Frugt. Foto: Nina Mouritzen.

Koncertkirken fyldes denne aften med hidtil uhørt musik i nye afskygninger. Mark Solborg & Christian Skjødt omdanner kirkerummet på Nørrebro til et stort instrument sammen med den tyske stjernetrompetist Axel Dörner, cellisten Jakob Kullberg, vokalisten Michael Rexen og trommeslageren Bjørn Heebøll. Herefter indtager Anders Lauge Meldgaard aka Frisk Frugt rummet med sit 13 mand store Splendours of Love Orchestra, der uropfører en videreudvikling af  ’Den europæiske spejlbue’ – Frisk Frugts kommende plade, som udkommer på hippe Tambourhinoceros til november.

Til Wundergrund 2014 har komponist og guitarist Mark Solborg og lydkunstner Christian Skjødt skabt et unikt værk til Koncertkirken, som denne aften, under titlen ‘Omdrejninger’, omdannes til et stort rumligt instrument af seks internationalt anerkendte kunstnere på hver deres felt: Mark Solborg, Christian Skjødt, Axel Dörner, Bjørn Heebøll, Jakob Kullberg og Michael Rexen giver sammen liv til Koncertkirken denne aften, hvor kompositioner og toner bliver udsat for bl.a. multi-kanals processering, geografisk forskydning og elektroniske virkelighedsforstørrelser!

Anders Lauge Meldgaard fortsætter den stjernespækkede aften med spritnye toner på baggrund af sin kommende plade sammen med et sprælsk orkester på 13 musikere: Frisk Frugt & The Splendours of Love Orchestra!

TID & STED

Lørdag 1/11 2014, dørene åbner kl. 20:00
Koncertkirken, Blågårds Plads 6 A, Kbh N

Entré 100/65 kr. Vi tager ikke dankort, så HUSK kontanter!

KØB BILLET

MEDVIRKENDE

Kl. 21.00
Axel Dörner – Trompet
Michael Rexen – Vokal
Jakob Kullberg – Cello
Bjørn Heebøll – Slagtøj
Mark Solborg – Guitar, elektronik, direktion
Christian Skjødt – Elektronik, processing (Nb Et “C”)

‘Omdrejninger’ er støttet af Dansk Kapelmesterforening/Danish Conductors Association

kl. 22.00
Anders Lauge Meldgaard (komponist) – Vokal, synthesizere, perc., kirkeorgel m.m.
Marie Eline – Vokal, Ipad og vinglas
Kirsten Pind Olesen – Fløjte
Mette Thermansen – Obo
Ignas Mazvila – Fagot
Kristian Tangvik – Tuba
Bjarke Valentin – Trombone
Henrik Pultz Melbye – Klarinet og baritonsaxofon
Niels Grøndal  – Elektrisk Violin
Awimbeh Ayagiba – Guitar
Rasmus Kjær – Synth/elektronik og flygel
Mads Forsby – Slagtøj og elektronik
Oliver Laumann – Slagtøj og elektronik

 

Komponisten og guitaristen Mark Solborg (i forgrunden) har sammen med lydkunstneren Christian Skjødt i anledningen af Wundergrund 2014 komponeret et værk specifikt til aftenens fire nøje udvalgte musikere, saxofonisten Axel Dørner, perkussionisten Bjørn Heebøl, vokalisten Michael Rexen og cellisten Jakob Kullberg. Foto: Peter Gannushkin.

Komponisten og guitaristen Mark Solborg (i forgrunden) har sammen med lydkunstneren Christian Skjødt i anledningen af Wundergrund 2014 komponeret et værk specifikt til aftenens fire nøje udvalgte musikere, saxofonisten Axel Dørner, perkussionisten Bjørn Heebøl, vokalisten Michael Rexen og cellisten Jakob Kullberg. Foto: Peter Gannushkin.

Mark Solborg har med 16 albums bag sig sat tydelige fingeraftryk og markeret sig stærkt på den danske og internationale scene for nutidig jazz og improvisation. Han har desuden været medstifter og en drivende kraft bag det banebrydende danske pladeselskab ILK. Solborg har bl.a. arbejdet med den Norske Bassist Mats Eilertsen, saxofon-legenden Evan Parker, den amerikanske trompetist Herb Robertson, cellisten Hank Roberts, Paal Nilssen Love, o.a.

Se Mark Solborg optræde på een af Europas finest musikfestivaler, Huddersfield Contemporary Music Festival, med Evan Parker .

Christian Skjødt arbejder kompromisløst med udforskningen af tid, rumlige og fysiske aspekter af lydlig æstetik. Hans installationsværker er ofte site specifikke og beskæftiger sig med at forstørre det uhørte og skjulte. I live sammenhæng optræder han med selv-byggede elektroniske agregater og elektroakustiske instrumenter. Hans værker er blevet opstillet og opført over hele Europa. Bl.a. for nyligt i Budapest Kunsthalle: Vibrant Disturbance III for 200 højtalere på 350 m2 (!).

Axel Dörner har i sit arbejde redefineret trompeten som instrument i sit arbejde med at udvikle helt nye teknikker. Han er uddannet fra Musikhochschule i Cologne og har de sidste 20 år sammen med Rudi Mahal, Alexander von Schlippenbach, Paul Lovens, Evan Parker, Barry Guy o.a. været en helt central og stilskabende del af den Europæiske improvisations-scene. Axel Dörner har turneret det meste af verden og har samarbejdet med nogle af de mest prominente musikere.
Se Dörner fortælle om improvisation.

Anders Lauge Meldgaard med kunstnernavnet Frisk Frugt, har signet med pladeselskabet Tambourhinoceros, og udgiver pladen ‘Den Europæiske Spejlbue’ i november. Frisk Frugt har ladet sig inspirere af dansk og europæisk folkemusik som et modsvar forrige plade fra 2010, som var inspireret af en rejse til Burkina Faso. Smuglyt til Solhyldest del 1.

axel dörner

Den tyske trompetist Axel Dörner har turneret det meste af verden og har indtil flere udgivelser bag sig.