12.-13.09 LYDKUNST I MATRIX-BYGNINGEN

toke odin_kina1Wundergrund on Tour åbner porten til et fascinerende lydunivers i Matrix-bygningen på Carlsberg med en udstilling af fotografi, lyd og film. Lydkunstner og komponist Toke Odin har skabt kunstfilmen Beijing og en række filmiske tableauer med et lyddesign, der alle kredser om Kina og tager udgangspunkt i Toke Odins ophold i Beijing i 2012.

Den 12.-13. september kan du få en æstetisk bid af Kina i lyd og billede, når Wundergrund on Tour og Toke Odin byder indenfor i den industrielle og fascinerende Matrix-bygnings store rum på Carlsberg. I Matrix-bygningens ene rum, der er stort og nærmest kvadratisk, vises Toke Odins nyligt færdiggjorte film Beijing. I det andet rum, der er ca. 40 m langt og meget smalt, møder en lang række store fotografier publikum, mens en række højttalere akkompagnerer billederne.

Fredag den 12. september kl. 20 byder vi på et glas i anledningen af åbningen.

Udstillingen er åben:

Fredag d. 12. september kl. 20-24 (åbningsreception kl. 20)
Lørdag d. 13. september kl. 10-21

Der er fri entré.

Matrix bygningen, Olivia Hansens Gade 2 i København. Bygningen er et aflangt 70’er byggeri i gule mursten. Se, hvordan du finder Matrix-bygningen HER

Projektet er støttet af Dansk Komponist Forenings Produktionspulje, Kodas Kulturelle Midler og Københavns Musikudvalg.

Toke Odine billede 1
Toke Odine billede 4
Toke Odine billede 5
Toke Odine billede 3

Matrixbygningen_toke odin1
Matrixbygningen_toke odin11
Matrixbygningen_toke odin