23.09 NED MED VÅBNENE – REVOLUTION! FYRAFTENSKONCERT MED FIGURA ENSEMBLE

figura_09_i_webDen Sorte Diamant og Wundergrund On Tour præsenterer den første af efterårets tre fyraftenskoncerter, hvor det sprælske Figura-ensemble kredser om emnerne krig og fred – naturligvis i anledning af 100-året for 1. verdenskrig.

Revolutionen! er undertitlen på den første af fyraftenskoncerterne. Her stiller Figura-ensemblet op i en meget international udgave, nemlig med den tyske skuespiller/sanger Josef Bierbichler og den tyske pianist/komponist Timo Kreuser, der er huskomponist hos Figura i perioden 2014-17.

Bierbichler er en af Tysklands førende skuespillere. Som sanger brød han igennem med Heiner Goebbels/Ensemble Moderns Eisler-hyldest: “Das Eislermaterial”. Det er en stor fornøjelse nu at kunne præsentere ham i Dronningesalen, hvor han skal synge et udvalg af sange fra Richard Wagners Rhinguldet!

Figura har nemlig skabt en koncertant mini-udgave af Rhinguldet særligt til denne fyraftenskoncert, hvormed de kommer omkring de store emner: revolution, opstand og nationalstatens fødsel.

Sted: Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1 , København, Danmark, Tirsdag 23. september 2014 kl. 17-18

Køb din billet via billetlugen her: www.billetlugen.dk/musik/33717/fyraftenskoncert-med-figura-ensemblet-/