23.-26.08 TASTEFUL TURNTABLE

TastefulTurntable_970x

Copenhagen Cooking og Wundergrund on Tour præsenterer en performance for mund og øre af Lars Kynde og Nikolaj Kynde.

Hvordan påvirker lyd vores oplevelse af mad, og hvordan påvirker smag vores oplevelse af musik?

Tasteful Turntable er en sanselig forestilling som udforsker denne sanse-interferens mellem musik og gastronomi. For komponisten indgår smagene på lige fod med lydene i partituret mens kokken bruger lyden til at krydre maden med. Et langsomt drejende spisebord hjælper gæsterne til at opleve en tæt synkroniseret symfoni for øre og mund. Stykket opføres intimt for kun fire gæster ad gangen. Så skynd dig at reserver pladser.

NB! Forestillingen skal ikke regnes som et måltid, men derimod som rent æstetiske satser hvor mad indgår. Forestillingen varer 30 minutter. Der spilles hver time på hele klokkeslæt, 7 gange om dagen. Første opførelse kl. 15, sidste starter klokken 21.

Ide, komposition og design: Lars Kynde og Nikolaj Kynde.
Smagskomposition: Mette Martinussen og Augusta Sørensen.
Porcelæn: Giulia Crispiani.

Opføres af Lars Kynde, Nikolaj Kynde og Augusta Sørensen.

Dato:
23.08.14 – 15:00 til 22:00
24.08.14 – 15:00 til 22:00
25.08.14 – 15:00 til 22:00
26.08.14 – 15:00 til 22:00

Venue: SNYK, Gråbrødre Torv 16, 1154 København K.
PRIS: 100 DKK