25.10 Meridiana & Hodkinsons COASTLINE PIECES III

juliana_hodkinson_foto,-anka_bardeleben_SH_WEB

Juliana Hodkinson. Foto: Anka Bardeleben.

Torben Ulrich og Søren Kjærgaard indtager Hofteatret med en releasekoncert for deres nyeste projekt, ’Meridiana: Lines Toward A Non-local Alchemy,’ som udkommer op til koncerten på pladeselskabet ESCHO. Den legendariske 86-årige Ulrich og unge Kjærgaard undersøger med afsæt i østlig og vestlig tænkning linien som lydligt, tekstligt og grafisk fænomen.

Samme aften kan du opleve Esbjerg Ensemblet præsentere en af de mest fremsynede komponister lige nu, britiske Juliana Hodkinson, hvis værker byder på utraditionel musik fra legetøj, fjer, tændstikker, æggeskaller, tungt metal, sten og vand blandet med klassiske instrumenter og lydoptagelser fra virkeligheden. Oplev for første gang i Danmark en koncert tilegnet Hodkinsons elektroakustiske, teatralske musik. Hofteatret fyldes med lydoptagelser fra nordiske strande til skudsalver i Gaza i hendes nyeste værk, ’Coastline Pieces III: West’, som er skrevet til Esbjerg Ensemble.

Esbjerg Ensemble har opført Juliana Hodkinsons musik gennem 20 år og har dette efterår omsider fået et værk skrevet særligt til ensemblet. Der opstår et medrivende spændingsfyldt rum mellem Esbjerg Ensembles klassiske grundpiller og kammermusikalske skoling og Juliana Hodkinsons åbne, udforskende sprog, som skaber friktioner mellem det etablerede og spørgende, det sikre og usikre.

Det er Juliana Hodkinsons første portrætkoncert i Danmark med akustiske, semiteatralske og elektroakustiske værker, skabt fra 1999 til 2014. Mange af værkerne opføres for første gang i Danmark, så som ’The Coastline Piece III’, som havde premiere på Klangspuren i Østrig i september.

Program

Kl. 20.00
Søren Kjærgaard og Torben Ulrich: ’Meridiana: Lines Toward A Non-local Alchemy’ releasekoncert

kl. 21.30
Trembling Superheroes. Esbjerg Ensemble og Tanja Zapolski (klaver): Portrætkoncert af Juliana Hodkinson

Rolf Wallin: Scratch
Juliana Hodkinson:
All that we cannot say
Why linger you trembling in your shell
Scrape
All my friends really are superheroes
Ring a Ring
When the wind blows
The Coastline Piece III

STED & TID

Lørdag 25/10 2014 kl. 20:00
Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18, Kbh K.

Entré 125/80 kr.

KØB BILLET

Torben-Ulrich-Soren-Kjaergaard-press-photo-1_sh

Torben Ulrich og Søren Kjærgaard.