31.10 Arditti String Quartet & DKDM fyraftenskoncert

ardiiiiittish
ardiiiiittish

Arditti String Quartet.

Tilbring en eftermiddag i selskab med fremtidens musik! En af Arditti String Quartets kunstneriske ambitioner er et tæt samarbejde med studerende, der er ved at tage et afgørende skridt ind i de etablerede komponisters rækker. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Wundergrund har inviteret Arditti String Quartet til et særligt samarbejde med fem af konservatoriets kompositionsstuderende, som præsenteres ved denne sprudlende fyraftenskoncert fredag den 31/10.

Fem talentfulde kompositionsstuderende har op til Wundergrund skrevet hver sin strygekvartet. I løbet af ugen op til denne fyraftenskoncert med verdens bedste strygekvartet, arbejder komponiststuderende og musikerne fra Arditti med de nyskrevne værker i intense workshopsessions. Frugterne høstes denne eftermiddag på Studiescenen, hvor vi glæder os til at præsentere resultaterne af det benhårde arbejde!

 

De fem kompositionsstuderende på programmet er:

Aya Yoshida
James Ian Black
Koji Takahashi
Marcus Lease
Jeppe Ernst

Sted & tid

Fredag 31/10 kl. 17.00, Studiescenen, DKDM, Rosenørns Allé.

Gratis adgang.

Læs mere