29.10 Arditti String Quartet: Xenakis vs. Abrahamsen

Hans Abrahamsen. Foto: Tine Harden.

Noget ganske fint og følsomt clasher med konfronterende og berusende musik, når verdensberømte Arditti String Quartet sammen med akkordeonisten Frode Haltli præsenterer Hans Abrahamsen og den fransk/græske pionér og komponist, Iannis Xenakis. Hans Abrahamsens følsomme og gribende værker er den perfekte kontrast til den xenakiske vildskab, der skaber elektronisk musik på klassiske instrumenter.

Arditti String Quartet fejrer i år sit 40 års jubilæum som pionérer og bannerførere for den nyeste musik. De har siddet i hver sin helikopter roterende over Amsterdam, da de i 1995 uropførte Karlheinz Stockhausens legendariske helikopterværk, og de har med stor energi, nysgerrighed og virtuositet opført den nyeste musik i tæt samarbejde med komponister som John Cage samt en perlerække af etablerede komponister.

Kvartetten har altid haft et godt øje til Hans Abrahamsens musik, og siden de uropførte Abrahamsens 4. strygekvartet i 2012 har samarbejdet udviklet sig til et tæt musikalsk parløb. Denne aften har Arditti den fantastiske norske akkordeonist Frode Haltli med sig på scenen, når en afdeling af koncerten vies til et portræt af Hans Abrahamsen og hans 4. strygekvartet, akkordeon soloværket ‘Air’ og akkordeonkvintetten ‘Three Little Nocturnes’.

Som en musikalsk kontrast til Hans Abrahamsens værker dedikerer Arditti-koncertens anden del til et portræt af den græsk/franske komponist Iannis Xenakis. Tre af hans banebrydende strygekvartetter er på programmet, og der venter publikum en kraftfuld musik, som med sit akustiske udgangspunkt bevæger sig mere og mere i retning af elektronisk musik spillet på klassiske instrumenter.

Efter koncerten er der lounge og artist talk med Arditti String Quartet, Hans Abrahamsen og Frode Haltli.

 

Tid & Sted

Onsdag 29/10 2014 kl. 19:30
Studiescenen, DKDM, Rosenørns Allé 22, Frederiksberg C

Billetter kr. 100/65.

KØB BILLET

Koncerten transmitteres direkte af DRP2 og dørene lukker derfor præcis.

 

Program

19.30 Studiescenen, DKDM

Iannis Xenakis:

St4

Ikhoor

Tetras

 

Pause

 

Hans Abrahamsen:

String Quartet No. 4

Air

Three Little Nocturnes

 

Medvirkende

Arditti String Quartet: Irvine Arditti og Ashot Sarkissjan, violin, Ralf Ehlers, bratsch, Lucas Fels, cello

Frode Haltli, akkordeon

Læs mere om Arditti String Quartet

Læs mere om Frode Haltli