29.10 Kvindelige forbilleder på Stengade

70a261caf7a6_141216773127_nyhedstor2 (2)

Selvhenter. Foto: Jacob Crawfurd

Wundergrund er med, når JazzDanmark og Spil Dansk lancerer sin nye årlige temadag, der sætter fokus på den ulige kønsfordeling mellem mænd og kvinder i rytmisk musik. Stengade danner ramme for en heldagskoncertrække med blandt andet Selvhenter og Jomi Massage.

80 % er mænd og 20 % kvinder. Så konkrete er tallene, når blikket rettes mod den rytmiske musik i Danmark. Spil Dansk Dagen og JazzDanmark sætter sammen med Wundergrund 2014 de skæve tal under lup denne dag, hvor du kan opleve pladeaktuelle Selvhenters dynamiske noiseblanding af free jazz, drone og eksperimentel rock. Derudover byder ‘Er De Sjældne’ publikum på et enestående live møde mellem den velrenommerede forfatter Lone Hørslev og musikeren Solveig Sandnes. Dagsprogrammet er en blanding af artist talks, debatrunder og koncerter. Der er 3 forskellige masterclasses med Jomi Massage og Una Skott (Télé Rouge).

TID & STED

Onsdag 29. oktober 2014 kl. 12-24
Spillestedet Stengade, Stengade 18, Kbh N

Billetter 100 kr findes her
Billetter – studierabat 75 kr findes her (begrænset antal!)

Dagsprogrammets masterclasses kræver særlig tilmelding hos dorte@spildansk.dk. Eksklusivt antal pladser, først til mølle!

Program

Vælg mellem: (kræver tilmelding – se nederst)
12.00-13.30 Masterclass Una Skott
13.00-14.30 Masterclass Una Skott
14.30-16.00 Masterclass Jomi Massage

Eftermiddagen starter med debat, hvor Rytmisk Center og Musikparlamentet byder kulturpersonligheder og toneangivende kunst og kønsdebattører ind til temaet: ”Hvad er vigtigst kønnet eller kunsten?”. Debatten gæstes b.la. af Københavns kulturborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), Anne Dorte Michelsen og Forfatter/journalist Anya Mathilde Poulsen.

Aftenprogrammet starter kl. 19:30 hvor dørene åbner og første band går på kl. 19:45.

Læs mere om programmet her

MEDVIRKENDE

Selvhenter
Er De Sjældne
Una Skott & Télérouge
Ladybox
Jomi Massage

Præsenteres af JazzDanmark, Spil Dansk Dagen, Spillestede Stengade, Dansk Live, Rytmisk Center, Musikparlamentet og Wundergrund