Lemieux1

Som noget helt nyt samarbejder G((o))ng Tomorrow i år med filmfestivalen CPH PIX om hele åbningsweekenden den 4. – 6. november 2016. De to festivaler slår pjalterne sammen om et alsidigt program hvor film og musik mødes, udveksles og interagerer i nye formater. På programmet står bl.a. verdens bedste strygekvartet Arditti String Quartet, den irske komponist og filmskaber Jennifer Walshe, lyd- og performancekunstnerne Ragnhild May og Stefan Maier, filmvirtuosen Karl Lemieux, dreampop-duoen marstal:lidell, eklektiske Múm og meget mere.

still2

G((o))ng Tomorrow åbningsaften i en kunstnerisk hybridverden

fredag, 4. november 2016

G((o))ng Tomorrow skydes i gang med et samarbejde med CPH PIX fredag den 4. november 2016 ved en dobbeltkoncert i KoncertKirken på Nørrebro. Først optræder den verdensberømte Arditti-strygekvartet sammen med den unge, irske filmskaber og komponist Jennifer Walshe samt med værker af Nicolai Worsaae og John Cage. Efterfølgende præsenteres et helt nyt værk af den danske performancekunstner Ragnhild May og den tysk-canadiske lydkunstner Stefan Maier.

Lemieux1

Lyd og billede mixes live i Koncertkirken

lørdag, 5. november 2016

G((o))ng Tomorrow og CPH PIX præsenterer et dobbelt audiovisuelt program i KoncertKirken. Aftenen starter med irske Jennifer Walshes helt nye film An Gléacht- ledsaget af liveimproviseret musik. Herefter præsenteres canadiske Karl Lemieux’ og svenske BJ Nielsens to nye værker, hvor lyd og billede mixes live.

FantasticPlanet1

Audiovisuel Sci-Fi aften i Planetariet

søndag, 6. november 2016

Sammen med CPH PIX præsenterer G((o))ng Tomorrow en dobbelt film- og koncertaften i Planetariet. Glæd dig til den surrealistiske animationsfilm Fantastic Planet fra 1973 – tilsat livelyd af trioen B/B/S, og oplev dreampop-duoen marstal:lidell genfortolke et af dansk musikhistories spektakulære værker Sfærernes Musik akkompagneret af de allertidligste sci-fi stumfilm.

Niels Lyhne LØkkegaard - hihat3 Foto - Thomas Dyrholm

Essensen af instrumentet – Portrætkoncert af Niels Lyhne Løkkegaard

fredag, 11. november 2016

18 klarinetter, 10 hi-hats, 30 kromatiske tunere… Denne aften i Jazzhouse byder på et portræt af de helt særlige. G((o))ng Tomorrow præsenterer den danske komponist og lydkunstner Niels Lyhne Løkkegaard, som siden 2013 har arbejdet med værk-serien SOUND X SOUND – et kunstnerisk projekt med den ambition at få instrumenternes lyd til overskride sig selv gennem multiplikation.

Menschen_am_sonntag

Múm live & Menschen am Sonntag

fredag, 28. oktober 2016

G((o))ng on Tour går sammen med CPH PIX om en stumfilmskoncert med de islandske darlings i bandet Múm. Fredag den 28. oktober indtager det eklektiske orkester Dagmar Teatret og opfører nykomponeret livemusik til den tyske stumfilm Menschen am Sonntag (People on Sunday) – og hvis du skal se én stumfilm i år, så skal du se denne!