Bargeld & Teardo + Messerkvartetten

lørdag, 4. juni 2016

Blixa Bargeld und Teho Teardo in Berlin

Tysklands store avantgarde-musiker og vokalist vender tilbage til København og Koncerthuset for, at præsentere sit seneste værk. artFREQ og G((o))ng on Tour præsenterer. 

At Blixa Bargeld har indgået i en række respektindgydende og afgørende, internationale konstellationer som Nick Cave & the Bad Seeds, ANBB (Alva Noto) og andre koryfæer, er en nagelfast realitet. Men nu har Blixa genoptaget sit fine samarbejde med den Italienske filmkomponist; Teho Teardo.

Med et lille mesterværk I baggagen (‘Still Smiling’ ‘13), kan man med ret forvente sig noget helt særligt af deres nye album ‘Nerissimo’, med udgivelsesdato den 22. april 2016

‘Nerissimo’ er det italienske superlativ for sort (sortest), og musikken er sort på dette fremragende nye album. Det betyder dog ikke, at musikken er ‘mørk’- mere som at farven sort indeholder alle farver- skrevet og sunget på tysk, engelsk og italiensk.

I samarbejde med G((o)ng Tomorrow er det lykkedes at opfylde Blixa Bargelds ønske om at få tilføjet Messerkvartetten til koncerten. Messer er den første danske strygekvartet, som udelukkende benytter sig af elektroniske instrumenter. Disse unikke instrumenter er udviklet og bygget af John Jordan i samarbejde med Teknologisk Institut i Danmark. Messerkvartetten, der består af Andrea Rebekka Alsted, Signe Ane Andersen, Therese Åstrand Radev samt Eva Katrine Dalsgaard, har specialiseret sig i opførelsen af værker af bl.a. George Crumb, Carsten Bo Eriksen og Aphex Twin.

Koncerten præsenteres af artFREQ., G((on))g Tomorrow og DR Koncerthuset.