Værket Beneath forsøger, gennem lyden af underjordiske magnetiske energier, at udfordre vores perception.

Det centrale i værket er installationen af et instrument, der bruges til at måle Jordens magnetfelt. Instrumentet er nedgravet i jorden foran pavillonen ved navn 'Fischhaus' i Fürstlich Fürstenbergisches Schlosspark beliggende midt i Donaueschingen. Instrumentet er direkte forbundet med tilsvarende installation af højtalere monteret i loftet inde i pavillonen.

I et krydsfelt mellem lyd, videnskab og billedkunst undersøges altså den geofysiske sammensætning samt magnetiske energi omkring pavillonen... og af undersøgelsen udspringer et helt unikt lydkunstværk!