Carl Prisen blev stiftet tilbage i 2013 af Musikforlæggerne med det formål at hylde og hædre danske sangskrivere og komponister. Prisen, med navn efter Danmarks store komponist Carl Nielsen, uddeles inden for både rytmisk og klassisk musik.

Arrangementet løb af stablen mandag d. 24. august og blev afholdt i Axelborg Salen i København.

SØS Gunver Ryberg modtog Carl Prisen for Årets Komponist – Score. Læs mere om SØS Gunver Ryberg her.

Simon Steen-Andersen modtog Carl Prisen for Årets Klassiske Komponist - Stort Ensemble for værket: Trio for symfoniorkester, big band og kor. Læs mere om Trio her.

Martin Stauning modtog Carl Prisen for Årets Klassiske Komponist - Lille Ensemble for værket: Stèle à Faces for violin, klarinet, cello og klaver. Hør mere om Stèle à Face her.

Begge værker er udgivet hos musikforlaget Edition S.