“Vi kan ikke undertrykke kroppen med en sort uniform”

Jennifer Walshe. Foto: Jennifer Walshe.

Jennifer Walshe. Foto: Jennifer Walshe.

INTERVIEW MED JENNIFER WALSHE Den irske performancekomponist Jennifer Walshe åbner årets Wundergrund i samarbejde med det kreative ensemble for kunst og musik, SCENATET. I Walshes værker agerer billeder og bevægelser på lige fod med lyd, og værkerne skaber ofte både begejstring og forargelse hos sit publikum. Hendes originale og provokerende eksperimenter med billeder, bevægelser og lyd har gjort hende til en af de mest toneangivende kunstnere på den europæiske performancescene lige nu.

Af Signe Demant Hansen

I dæmpet belysning sidder to mennesker på en scene og mimer. Bag dem står en mand og vifter med to pomponer og i midten laver to mænd gymnastik. Alle er afslappet klædt i jeans og t-shirt. På lærredet bagerst på scenen træder to video-projektioner frem, alt imens vi hører to strygere spille ganske svagt.

Scenen er fra Jennifer Walshes værk ’Hygiene’. Hun er sammen med danske Simon Steen-Andersen en af de vigtigste kunstnere på den europæiske performancescene lige nu. Walshe vækker ikke kun lutter begejstring blandt publikum. Hun udfordrer og skaber forargelse med sin måde at tænke musik og performance på. ”Jeg er interesseret i at give publikum en oplevelse af at være totalt optagede af det, der sker på scenen. Jeg vil ikke have, at publikum skal have en følelse af, at de skal forstå alting fuldstændig,” forklarer hun.

Ifølge Walshe skaber det en positiv effekt, når man har følelsen af ikke at forstå det hele: ”Selvom jeg godt kan lide at se en Hollywood-film, hvor jeg bare kan læne mig tilbage, så føler jeg mig allermest levende ved at opleve de ting, jeg ikke helt forstår.”

Kroppen er vigtig
Walshe vægter det visuelle lige så tungt som det auditive. Det visuelle er et selvfølgeligt element: ”Som John Cage sagde det: ”Hvad er næste skridt? Imod teater? Vi har øjne så vel som ører, og det er vores opgave at bruge dem, så længe vi lever,” citerer hun og uddyber, at ”På den måde er det helt naturligt for mig at inkorporere det visuelle.

Værket ’Hygiene’ fra 2010 er et godt eksempel på Walshes filosofi. Udgangspunktet for værket er, at rytmerne skal komme fra både instrumenter og fra musikernes egne kroppe, meget modsat den klassiske musik, hvor stive jakkesæt sidder og spiller: ”Vi kan godt lade som om, at musikerne bare skal bære sort, fordi kroppen ikke betyder noget. Og at de ikke skal have nogen kontakt med publikum, før de er færdige med at spille, fordi oplevelsen af musikken er den samme, uanset hvad de gør. Men det er bare ikke rigtigt.”

Udover ’Hygiene’ byder aftenen også på Walshes værker, ’a sensitive number for the laydeez’ og ’The Church of Frequency and Protein’. I ’a sensitive number for the laydeez’ var Walshe intersseret i at bruge utraditionelle lyde og teknikker ved at komponere for præparerede objekter. I ’The Church of Frequency and Protein’ består værket af brudstykker fra én historie, uden publikum oplever historien i sin fulde længde.

Jennifer kommer til DK for at udfordre dig!
”Det er vigtigt for mig, at jeg kan gå til et ensemble med et nyt værk og fortælle dem, at de hverken kommer til at bevæge sig eller spille særligt meget. Og så er deres reaktion stadig; det lyder spændende, det vil vi gerne prøve!” fortæller hun. Det er netop denne respons, Walshe møder hos SCENATET, der opfører performanceikonets værker til Wundergrunds åbning 2014. ”Det særlige ved SCENATET er ikke bare, at de er i stand til, men også at de er interesseret i at inkorporere de visuelle elementer i performancen”, fortæller hun begejstret.

Kom og bliv udfordret, når Walshe og SCENATET åbner dette års Wundergrund festival den 24. oktober i Hofteatret!