Eget Værelse: I den her tid er det politisk at arbejde kollektivt

Eget Værelse: I den her tid er det politisk at arbejde kollektivt

Eget Værelse: I den her tid er det politisk at arbejde kollektivt

Kunstnerkollektivet Eget Værelse er et pladeselskab såvel som et arbejds- og åndsfællesskab. Det er netop fællesskabet, der lader individerne vokse, fortæller de fire medlemmer. “Der er ingen, der kan noget uden backup”. 

- Har man først stiftet bekendtskab med det københavnske musikkollektiv og pladeselskab Eget Værelse, er det ikke nemt at smække døren i igen. Det er, som om der sidder en sprunget guitarstreng eller et båthorn i klemme, når man forsøger at få den forbistrede dør lukket.

Sådan skrev Weekendavisen tilbage i 2016, og ser man på Eget Værelse af i dag, holder billedet stadig stik. For kollektivets medlemmer Maria Bertel, Anja Jacobsen, Sonja LaBianca og Jaleh Negari har et imponerende højt kunstnerisk output, og det peger i vidt forskellige retninger.

Når ikke de turnerer med det fælles projekt Selvhenter, udgiver de plader i egne navne og i alskens andre konstellationer på kryds og tværs. Alligevel er kollektivet og det fælles udgangspunkt i Eget Værelse en slags forudsætning for, at de øvrige initiativer kan spire.

- Nogle gange tænker man, at fællesskabet udvander individet, så det hele bliver én stor masse. Sådan behøver det ikke at være. Fællesskabet kan være grobund for meget individualistiske projekter, siger Anja Jacobsen.

- Jeg synes, det er vigtigt i den her tid at fokusere på fællesskabet, fordi der er så stort fokus på individer - også i musikbranchen og kunstmiljøet. Man fremhæver den enkelte, ”geniet”. Men der er ingen, der kan noget uden backup.

Opbakningen fra kollektivet findes til dels i en fælles forretningsmodel og samtidig i manglen på samme. For som Sonja LaBianca siger det:

- Eget Værelse er både noget meget praktisk og noget mere åndeligt, eksistentielt og kreativt. Man har et tilhørssted, nogle homies og et sted, man kommer fra.

Et alternativ til normen

Som soloartister kan medlemmerne trække på på en samlet pulje af erfaringer, men i udgangspunktet blev Eget Værelse skabt ud fra et ønske om en vis fleksibilitet for bandet Selvhenter. Den ene dag kunne det være en kvintet og den næste en trio. Den frihed følger ikke nødvendigvis med, hvis man er koblet op på et større og måske mere kommercielt pladeselskab.

- Alle har jo tidspunkter, hvor de er ude. Så brækker man benet eller noget andet. Men hyrer man så en stand-in, der skal udfylde rollen, eller kan man være fleksibel? Og hvis man får en stand-in, var den så pludselig federe? Det er en masse problematikker i den hårde business-model, og det kan også være produktivt. Men vi har en anden måde at se det på, fortæller Maria Bertel.

- Jeg synes, det er politisk at arbejde kollektivt i den her tid, bryder Jaleh Negari ind. 

- Eget Værelse er meget funderet i den kollektive arbejdsproces, fordi det udspringer af Selvhenter, og Selvhenter arbejder meget kollektivt. For mig at se, er det politisk, fordi det viser nogle alternative måder at arbejde sammen på, at strukturere sig på og at udtrykke sig på i forhold til normen.

Koncerter reflekterer kollektivet

På G((o))ng Tomorrow kommer de fire medlemmer hver især med ny musik til egne projekter, og selvom de optræder hver for sig, vil de fire bidrag stadig reflektere kollektivet.

- I stedet for, at vi laver fire koncerter i streg, vil vi også gerne prøve at udnytte det her fantastiske rum på Copenhagen Contemporary. Så der er noget dans, der er video, der vil være en koncert med supplerende tekst og også performance-elementer, fortæller Jaleh Negari, og Sonja Labianca uddyber.

- Fælles for alle projekterne, både i Selvhenter og individuelt, er, at vi henter inspiration andre steder end i musik. Det kan være i ritualer, opera, billedkunst, dans eller teksturer, og vi henter metoder og ideer ind fra andre verdener. Det bliver de fire præsentationer gode eksempler på. Musikkens møde med andre discipliner.