Escho: En banebrydende hobbyvirksomhed

Escho: En banebrydende hobbyvirksomhed

Escho: En banebrydende hobbyvirksomhed

I snart 15 år har Escho bragt enestående musikoplevelser til Danmark og skabt danske musiksensationer ude i verden. Uden frontfigurer fungerer Escho som både pladeselskab, koncertarrangør, forlag og fællesskab for musikalske fritænkere. Det handler om glæden ved at give gode oplevelser videre, fortæller to af folkene bag.

Midt i en branchemæssig brydningstid blev musikselskabet Escho til. Det var i årene efter årtusindskiftet, hvor meget af CD-salget måtte vige for musikdeling på nettet, og der var bedst plads til sikre kommercielle succeser hos de etablerede pladeselskaber.

Nis Bysted havde været en del af den alternative musikscene i København siden midt i 90’erne, men som 00’erne begyndte at gå, var det som om, der var et helt musikalsk landskab, der forblev ubeskrevet.

- Jeg var en del af et musikmiljø, hvor der blevet lavet en masse musik, men det blev ikke udgivet. Vi kendte heller ikke nogen, som udgav musik på den måde, som vi syntes, det skulle gøres. Så vi besluttede os for at lave et selskab, som skulle være meget idealistisk, forstået på den måde, at vi kun skulle være til for at dokumentere. Vi skulle sørge for at udgive den musik, som var der, og samtidigt eksperimentere med de traditionelle systemer at udgive på. Vi begyndte at udgive vores egen og nære venners musik, fortæller Nis Bysted fra Eschos kontorlokaler under spillestedet Bremen i København.

- Vi var interesserede i ikke at have en retning. Vi ville ikke bindes af genrer eller alder. Det skulle bare være dokumenterende for, hvad der var omkring os.

Selv havde Nis Bysted og hans venner gennem årene fået hjælp, sparring eller slet og ret godt selskab af musikalske kapaciteter som Thorsten Høeg og Peter Peter. Over mange sene aftentimer havde det unge hold lært, hvordan musik også kunne lyde, og ideen om at overlevere den musik, man selv holdt af, levede videre i Escho.

Blandt de første udgivelser på selskabet fandt man derfor navne som Mit Nye Band, Ordkløver, TS Høeg, Vagn Olsson og Lamburg Tony. Siden er nye navne som Thulebasen, Iceage, Astrid Sonne og Liss også blevet en del af porteføljen.

Udlandet må komme her

Da Escho blev grundlagt, var store dele af det danske musikmiljø, ifølge Nis Bysted, fikserede på ideen om det store internationale gennembrud. At blive “det næste Oasis, Pearl Jam eller whatever”. Derfor slog han og flokken i stedet en slags kontra på den idé.

For gennem en række turneer i bl.a. USA flere år tidligere havde holdet dels samlet inspiration og samtidig etableret et solidt åndsfællesskab af musikere og koncertarrangører med kontakter overalt i verden. Så en del af det nystiftede musikselskabs virke blev at præsentere ukendt musik fra udlandet for det københavnske publikum.

- Jeg tror, at det var det, vi gik allermest op i. At vi ikke behøvede udlandet. Vi behøvede kun os selv, og så behøvede vi, at den musik fra udlandet, som vi kunne lide, skulle komme her og spille. Vi skulle ikke ud til dem, fortæller Nis Bysted.

- På det tidspunkt var der jo ikke rigtig nogen, der lavede eksperimenterende koncerter i København, Der var selvfølgelig Yoyooyoy og Kntn som vi samarbejdende med og helt klart havde et åndsfælleskab med, selvom vi måske var ret forskellige. Men der var intet Smash!Bang!Pow! eller spillesteder som var interesseret  i at tage sig af alt det mærkelige og eksperimenterende indie, og der var heller ikke noget spillested som Mayhem til at omfavne en hel scene. Vi var meget få, der gik op i det.

Selv var de dog ikke så opmærksomme på, om de i udgjorde et selvstændigt miljø dengang. 

- Det var en hobbyvirksomhed. Det er det stadigvæk - ikke helt, men på en måde.

Ny generation, samme filosofi

Ind ad døren til kontoret træder Agnete Hannibal Petri. Hun er en af de nyere tilføjelser i foretagendet og repræsenterer på sin vis en del af den nye generation på den københavnske musikscene.

- Som nytilkommen tænker jeg, at det, som Escho har gjort, er at inspirere til, at de nye miljøer netop kan eksistere. Hvis folk synes, at noget mangler, kan de selv etablere det. Man behøver ikke, at store institutioner ændrer noget, men bare at man selv gør det, siger hun.

Derfor er rollen som koncertarrangør da også trådt i baggrunden, for der er mange andre, der i dag bringer de nyeste udenlandske eksperimenter til Danmark. Men filosofien i Escho er fortsat den samme.

- Det handler om glæden ved at bringe kendskabet til musik videre. Fordi man har begejstringen for noget, vil man gerne have, at folk oplever det samme, fortæller Agnete Hannibal Petri.

- Det er meget præcist, fortsætter Nis Bysted. 

- Det handler slet ikke om past and present. Det handler om glæden ved at dele noget, der er fedt.

Escho er artisterne

Egentlig går det med at give interview lidt imod ideen om Escho, forstår man på de to. Selskabet er ikke defineret af enkeltpersoner, men af det samlede hele.

- Det har ikke handlet om personerne bag, fortæller Agnete Hannibal Petri.

- Men på sin vis alligevel, for det hele er bundet op på de menneskelige møder og udvekslinger. Jeg synes, at al vores musik er eksperimenterende i en eller anden grad. I hvert fald er det noget, vi selv er blevet nysgerrige på. Det tror jeg er kernen. Det er ikke noget med genrer, eller hvor man kommer fra. Der ikke er noget, der er forkert. Hvis man udkommer på Escho, så er det Escho.