G((o))ng Tomorrow - den usikre festival

Én ting, man kan vide sig sikker på i disse år, er, at man skal kunne vide sig sikker. Den politiske arena domineres af økonomiske modeller, eleverne PISA-testes i skolerne og arbejdslivet er fyldt af excelark, effektmålinger og konsekvensberegninger. Komplekse spørgsmål bliver kogt ned til nagelfaste modeller og infographics. Al denne sikkerhed og alle disse facts. 

Sikkerhedsparadigmet gennemsyrer også musikforbruget, hvor nye festivaler skyder op. I vid udstrækning festivaler, der er skabt for at give publikum det, de allerede elsker. En bekræftelseskultur, et ekkokammer. En plade, der kører i samme rille. Det samme gør sig gældende på Spotify og Youtube, som foreslår dig at lytte til musik, der er beslægtet med den musik, du allerede har lyttet til. Udvidelsen af dit univers, baserer sig på præferencer, du allerede har udlevet. 

På G((o))ng Tomorrow er vi også sikre. Vi er sikre på usikkerheden. Sikre på at usikkerheden er en nødvendig drivkraft for, at mennesker og kunsten kan flytte sig.  

Det er vildreden, der vækker nysgerrigheden og derigennem vores tænkning. Det er vildreden, som får os til at stille spørgsmål og og finde nye svar, nye spørgsmål, sprog og meninger. Det er ved at miste fodfæste, vi lægger til, er åbne for nye perspektiver, ytringer, sprog og ideologier fremfor blot at genspille det, vi allerede ved, er muligt. Gennem fejl åbenbarer nye muligheder sig - som når et sandkorn finder vej ind i en østers og bliver til en perle. En perle er også en forstyrrelse, en perle er en fejl.

Det er derfor, G((o))ng Tomorrow er en usikker festival. Fordi usikkerheden og forelskelsen i fejl er en tillidserklæring til mennesket. Det er en tro på, at mennesket vil mere, end vi har realiseret. En sikkerhed for, at mennesket udvikles i tvivl og fejl, og at selvmodsigelser udgør et refleksions- og mulighedsrum. Kunstens opgave er at udkaste scenarier for det mulige ved at overskride det eksisterende. 

Derfor ved vi på G((o))ng Tomorrow ikke, præcis hvad vores værker vil, og hvad de vil hinanden. Tilsammen udgør vores program et diffust refleksionsrum, hvorigennem publikum såvel som musikere forhåbentlig forstyrres og kommer ud på den anden side en smule klogere. I det mindste frugtbart forvirrede. 

 

Bjarke Svendsen
Festivalleder