IDL: På udgravning i lydhistorien

IDL: På udgravning i lydhistorien

IDL: På udgravning i lydhistorien

På Nørrebro har en lille gruppe mennesker sat sig for at føje nye afsnit til fortællingen om dansk lydkunst og dansk elektronisk musiks historie. De fungerer både som pladeselskab og som en slags alternativ kunstinstitution, der tager sig af værker, der er blevet forbigået eller glemt. Kom indenfor hos Institut for Dansk Lydarkæologi.

- Lyd har en stolt tradition for at sætte sig mellem stole institutionelt. Især når man taler om kunst. Der er rigtig mange ting, som ikke er blevet samlet op af de traditionelle institutioner, fordi de ikke har passet ind i kategorierne, fortæller Magnus Kaslov.

Han og Kasper Vang er to ud af seks “medarbejdere” på Institut for Dansk Lydarkæologi, og de tager imod i instituttets kontorlokaler i et baghus på Nørrebro i København. Huset er samtidig deres lager og distributionscentral, og det er ud fra denne adresse, en stor del af deres arbejde strømmer. Når altså først de har gravet de lydlige fortidslevn frem, fra hvor end nogen nu har lagt eller glemt dem. 

For IDL har kort fortalt sat sig for at give adgang til det, som har været utilgængeligt hidtil. Uopdrivelige plader eller værker, som aldrig har været udgivet før. Som måske kun har været spillet én gang i radioen eller præsenteret på en enkelt udstilling.

Det første spadestik

Den første udgivelse kom i 2017, en dobbelt-LP med to værker af den danske - men herhjemme relativt ukendte - lydkunstner Knud Viktor. Men egentlig begyndte Instituttets arbejde længe før, det blev formaliseret. 

Komponisten Jonas Olesen – et tredje medlem af gruppen – begyndte i 90'erne at lave techno og elektronisk musik. Allerede da blev interessen for tidlig elektronisk musik og lydkunst vakt, og de sidste 15-20 år har han gravet dansk lydhistorie frem.

 - Det er nok et institut, som er vokset ud af Jonas’ bidende engagement, men vi er alle sammen nogen, der har rodet med lydkunst i årevis. Så det er forskellige vinkler på det samme stof, vi sidder med, fortæller Magnus Kaslov, og Kasper Vang supplerer:

- Vi er en god blanding af folk, der har en kunstnerisk praksis med lydkunst, andre har museumsbaggrund, der er nogle radiofolk og en enkelt, som sidder ude i DRs arkiv.

Amatører skabte ny fortælling

IDL har udgivet oversete eller utilgængelige værker af ellers kendte kunstnere som Lene Adler Petersen, Henning Christiansen og Per Nørgård, men der er alligevel én af deres udgivelser, der er helt særlig for dem.

- ‘Danske Båndamatører 1959-1976’ er det mest banebrydende, vi har lavet indtil videre. Det er lydcollager, som folk har lavet derhjemme på deres spolebåndoptager, fordi de havde det som hobby. Det er noget musik og lydkunst, som aldrig har været en del af den danske fortælling om elektronisk musik eller båndmusik i det hele taget, fortæller Kasper Vang.

En del af den fortælling har ellers hidtil lydt, at det 20. århundredes avantgardemusik især udsprang af elektronmusikstudierne i Køln, Paris og Stockholm. Her rejste nogle af tidens store kunstnere til og arbejdede med deres ting på en næsten videnskabelig måde.

- Det er den historie, vi er blevet fortalt, men samtidig var der en bevægelse af helt almindelige mennesker, som lavede nøjagtig lige så eksperimenterende og far-out ting på deres båndoptagere derhjemme. Det er ikke en historie, man har hørt før. Det var på en måde en slags grundforskning, siger Kasper vang.

- Det ændrer på, hvordan man ser hele det landskab. Hvordan man hører Else Marie Pade og andre danskere fra det tidspunkt. Politiken udgav en håndbog i 1972, der hed ‘Jeg er båndamatør’, som i løbet af 10 år solgte 40.000 eksemplarer. Det vidner om en kæmpe kultur, som slet ikke har været en del af narrativet, uddyber Magnus Kaslov.

Lyden i kontekst

Dog er det ikke altid nok at lytte til værkerne. En stor del af Institut for Dansk Lydarkæologis indsats ligger i at sætte lyden i kontekst, for det er ofte dét, der lægger sig uden om optagelserne, der er med til at give dem perspektiv.

- Det er ikke nødvendigvis båndcollagen i sig selv, der er spændende, men måske historien om, at den har været transmitteret til en russisk ubåd under den kolde krig. Det lukker op for, at man lytter til det på en anden måde.

Det er noget af det, de bringer med til G((o))ng Tomorrow i år. En varieté over lydlige udgravninger fra ind- og udland. Præsenteret af folk, der ligesom det danske hold af arkæologer har sat sig for afdække lydhistorien med hver deres afsæt.

- Vi har prøvet at sammensætte den aften, vi allerhelst selv ville komme til. Vi har inviteret internationale gæster, som arbejder på lignende måder som os. Det bliver forhåbentlig lidt som at komme på besøg hjemme hos instituttet.