Om

Vægge, der giver lyd fra sig.
Afkoloniseret kompositionsteknologi.
Dybe lytteseancer udsat for 15 sekunders rumklang.
Grænseløs østafrikansk ravestemning.
Alternativ musikalsk socialitet og en pivåben kunstskole.
Kollektivistisk frijazz som sammensmelter kunsten og livet i et pan-etnisk utopia.

Gong Tomorrow 2021 er en festival om social lytning. At lytte er den ultimative empatiske handling. Lytning kan skabe skælv i selvforståelser og åbne forståelseshorisonter. Under otte dages festival fejrer Gong Tomorrow 2021 musik, der udvider bevidstheden og tegner konturerne af en anden verden.

Gong Tomorrow er en årlig festival for ny eksperimenterende musik og lydkunst. Den præsenterer koncerter i ekstraordinære rammer, musikalske eksperimenter, genremøder, samtaler og workshops samt tværæstetiske samarbejder mellem lokale såvel som internationale kunstnere. Gong Tomorrow 2021 finder sted fra den 3. til den 10. september på en række forskellige københavnske koncertsteder i samarbejde med ALICE cph. 

 

Kontakt:

Andreas Korsgaard
Kunstnerisk leder
andreas(a)gongtomorrow.dk

 

Pressekontakt:

Anna Ullman
Kommunikationsansvarlig
anna(a)gongtomorrow.dk