Vampyr: Dreyers klassiker i sin oprindelige form

Tre aftener i maj kan du opleve 'Vampyr' (1932), Dreyers nok mest radikale film, i sin oprindeligt tiltænkte form: med både replikker og soundtrack - og ikke mindst med eksperimenter med gotiske skygger og usædvanlig billedtekstur. 

Vampyrens erotiske dimension

En ung mand, Allan Gray, ankommer til en kro ude på landet. Samme aften får han besøg af en ukendt mand, der beder ham om at hjælpe med at frelse en ung pige, der er i fare. Generelt er filmen helt sin egen – eksperimenterende med både billedtekstur (bl.a. brugte Dreyer gaze og vaseline) og kreativt ildevarslende lyddesign.

"Storheden i Dreyers film kommer både af måden, den håndterer vampyrtemaets seksuelle og erotiske dimension, og af dens distinkte, drømmende look," skriver den store filmkritiker Jonathan Rosenbaum om 'Vampyr'. 

Om Carl Th. Dreyer

”Dreyer’sk.” Sådan ser man hyppigt stilen eller atmosfæren i en film omtalt – refererende til en eller anden form for kølig æstetisering. Hos Carl Th. Dreyer (1889-1968) bevæger mennesker sig ofte i slowmotion gennem interiører med markante hvide flader. Resultatet er en særlig form for tysthed og andagt, som spejler filmenes fokus på ensomheden i de svære eksistentielle valg, men som er usædvanligt stærkt bundet til de steder, de udspiller sig.