Venetian Snares x Daniel Lanois - AFLYST

Under G((o))ng Tomorrow forenes to af Canadas mest innovative og forskellige kunstnere i et helt uventet og multifacetteret musikalsk udtryk i DR Koncerthusets Studie 2.

Daniel Lanois inkarnerer en drømmende og smuk ambient musik med sin pedal steel guitar, som her mødes af Venetian Snares’ frenetisk, elektroniske breakcore. Resultatet er ikke blot interessant og nyskabende; det er rent ud sagt fremragende.

Som fan rakte Daniel Lanois ud til samarbejdet med Aaron Funk aka Venetian Snares tilbage i 2014, og de to startede deres uventede fælles projekt i Daniel Lanois’ sagnomspundne private studio i Toronto.

"I heard things I didn’t know how to do. Sometimes jealousy is good." - Daniel Lanois.

Venetian Snares x Daniel Lanois er netop udgivet som album til rosende international modtagelse, og trods eksklusive turneplaner er det lykkedes at sikre en koncert i Danmarks hovedstad

Om Daniel Lanois

Udover en højt skattet international solokarriere, afslører Daniel Lanois’ CV en respektindgydende portefølje som 11 x grammyvindende-producer og musiker for topnavne som Bob Dylan, Neil Young, Emmylou Harris, Willie Nelson, U2 og Brian Eno. Faktisk har han også samarbejdet med Lasse & Mathilde, som han også nærer et privat venskab med.

Daniel Lanois er fra Ancaster, Ontario og er baseret i Toronto, Canada, født i 1951 og albumdebuterede i 1989.

Om Venetian Snares

Aaron Funks musik dækker reelt et bredt elektronisk musikalsk spekter indenfor Drum and Bass, IDM og Breakcore. Under navnet Venetian Snares finder mange et slægtskab med kunstnere som eks. Autechre, Aphex Twin og Squarepusher

Aaron Funk er baseret i Winnipeg, Manitoba, Canada / f. 1975 / albumdebuterede i 199